Tag cyklen sikkert med på bilen

Har du fundet ud af, at splitleasing er den bedste løsning for dig således, at du også kan bruge bilen privat, når du eksempelvis vil på cykeltur? Men hvor bør du have cyklen, når den skal fragtes ved hjælp af din bil, og øger det dit benzinforbrug? Det kan du læse mere om her.

De tre løsninger

Der er overordnet tre måder, som du kan transportere en cykel på uden på en bil. Du kan have cyklen på taget, på bagklappen eller på en cykelholder, der er monteret på bilens anhængertræk. Så hvilken løsning er den bedste for dig, din bil og din cykel?

Hvis du ønsker den sikreste løsning, så har test vist, at det er sikrest, at du har din cykel monteret på din bils anhængertræk. Det er ydermere den metode, der er nemmest at have med at gøre, mens denne løsning også giver dig det mindste ekstraforbrug af benzin.

Har du ikke et anhængertræk, bør du måske overveje at få sådan et på din bil, hvis du skal køre meget rundt med din cykel. De to andre løsninger er nemlig svage i forbindelse med en kollision. Desuden er de langt mere besværlige, når cykel skal fastmonteres. Sidst men ikke mindst giver de et noget højere ekstra forbrug, når det kommer til benzinforbruget.

Lidt mere om det øgede benzinforbrug

For at du kan få et bedre indblik i benzinforbruget i forhold til de forskellige løsninger, får du lidt tal her. Tallene er baseret på, at du kører 100 km/t.:

  • Med en cykelholder på bilens anhængertræk øges forbruget med 3,5 %
  • Med en cykel på bagklappen øges forbruget med 22,8 %
  • Med en cykel på bilens tag øges forbruget med 24,6 %