Pas på ved jernbaneoverkørsler

Drøner du land og rige rundt for at kigge på elbiler til salg, eller kan du bare godt lide at køre ud i det blå? Så kan det være, at du pludseligt møder en jernbaneoverkørsel på din vej. Når du kommer til en jernbaneoverkørsel, er det rart at vide, hvordan du skal forholde dig. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, når der er en jernbaneoverkørsel? Så læs med videre her.   

Vær tålmodig ved jernbaneoverkørsler

Når du nærmer dig en jernbaneoverkørsel, er det vigtigt, at du altid afpasser hastigheden således, at du kan nå at standse bilen, hvis der skulle komme et tog. Du skal altid stoppe:

  • Hvis de røde lys ved jernbaneoverkørslen blinker
  • Hvis klokkerne ringer
  • Hvis bommene er nede

Husk altid at respektere ovenstående, da det ellers kan skabe meget farlige situationer. Du må først begynde at krydse sporene, når bommene er helt oppe, samt når de røde lys er holdt op med at blinke.

Du bør altid væbne dig med tålmodighed ved en jernbaneoverkørsel. Der kan nemlig godt gå en smule tid før, at bommene begynder at gå op. Det kan der være en rigtig god grund til. Det kan nemlig være, at der kommer endnu et tog, som skal passere, før bommene går op, og du efterfølgende kan køre videre. Tog nummer to kan komme fra den samme retning som det første tog, men det kan også komme fra den modsatte retning. 

Vær opmærksom på, at der også findes usikrede jernbaneoverkørsler, hvor der ikke er hverken bomme, klokker eller lys, der advarer dig om, at der kommer et tog.